|
|
Johan Herman Wessel
Herremanden
Filosofiske spørsmål:
Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt
Sist oppdatert: 8. februar 2004
En Herremand sov engang hen;
Og saa skal alle Herremænd,
Hvor gierne de end leve ville.
Og det er ilde,
At døe, naar man endnu ei vilde.
Den Herremand, jeg synger om,
Did,
Stakkel!
efter Døden kom,
Hvor ingen frøs, skiønt alle vilde.
Og det er ilde,
At ikke fryse, naar man vilde.
Han traf sin Kudsk, og studsede:
«Hvad! Jochum og i Helvede?
Jeg næsten det forsværge
vilde.»
Og det er ilde,
At see, hvad man forsværge vilde.
«Hvorfor jeg kommen er herned,
Du udentvivl alt forud veed,
Saa jeg omsonst
det dølge
vilde.»
Og det er ilde,
Bekiendte Ting at dølge ville.
«Min Søn forfaldt til Hoer
og Spil,
Og satte flere Penge til,
End min Formue taale vilde.»
Og det er ilde,
At den ei mere taale vilde.
«Af Godhed for det Skumpelskud
Jeg sued'
mine Bønder ud,
Og deres Suk ei høre vilde.»
Og det er ilde,
Ei Bønders Suk at høre ville.
«Men du, som var saa from og god,
Og giorde intet Kræ imod,
Hvi du er her, jeg vide vilde.»
Og det er ilde,
Saa nøie alt at vide ville.
«Det gaaer,» var Svaret, «mig
saa slet,
Fordi jeg hisset
giorde det,
Som I ei kunde, skiønt I vilde.»
Og det er ilde,
At ikke kunne, naar man vilde.
«Den Søn, som volder, I er her,
Har jeg paa Halsen skaffet jer.
Jeg Fruen intet negte vilde.»
Og det er ilde,
Slet ingen Ting at negte ville.
Sligt lærer hvert utugtigt Skarn,
At ikke skaffe Næsten Barn,
Skiønt Næstens Kone gierne vilde.
Og det er ilde,
At Næstens Kone gierne vilde.
Ideer til filosofiske samtaler
- Sett at kusken faktisk var både from og god slik herremannen
hadde fått inntrykk av, Kusken sier iallefall selv at
han fikk barn med kona «fordi han intet ville nekte fruen».
Ja, hvis han virkelig var et fromt og godt menneske, kan vi
tenke oss at han ble presset til å ha samleie med kona.
Kanskje hun bare fikk lyst på ham og som den mektige gårdsfrue
hun var truet ham med avskjedigelse og det som verre var hvis
han ikke adlød? Kanskje han til og med hadde kone og
barn selv? Men uansett: han begikk en gal handling. Og han ble
straffet for det (han kom jo til helvete).
Har vi alltid skyld om vi gjør en gal handling selv om
vi blir presset til det? Bør du straffes som en tyv hvis
grunnen til at du stjal var at noen medelever hadde truet med
å jule deg opp hvis du ikke gjorde det? Har en narkoman
eller alkoholiker skylden for at han eller hun ble narkoman
eller alkoholiker? Er de skyldige for ugjerninger de gjør
mens de er ruset?
- Kusken visste at herremannen hadde vært urettferdig
mot bøndene. Herremannen på sin side ante ingenting
om at kusken hadde hatt et forhold til kona hans - et forhold
som resulterte i en sønn som i sin tur var selve grunnen
til at herremannen havnet i helvete («Af Godhed for det
Skumpelskud Jeg sued' mine Bønder ud»).
Unnskylder dette herremannen? Kan han på grunnlag av dette
hevde at han urettmessig har havnet i helvete? Med andre ord:
er vi fritatt for moralsk ansvar dersom vår umoral har
sin grunn i andres umoralske handlinger mot oss?
Sett at noen slyngler heller ranselen din full av melk. Idet
du oppdager dette, slenger du i raseri en sten på et vindu
så det knuser. Er du i dette tilfelle moralsk ansvarlig
for ruteknusingen? Eller sett at du kjøper en hund. Du
blir fryktelig glad i den. men så blir den syk og du må
bruke alle pengene dine for å kjøpe medisiner og
utstyr.
Mens du er iferd med å stjele noe i en dyrebutikk, blir
du tatt på fersken og stilt for retten. Under rettsaken
viser det seg at du ble lurt da du kjøpte hunden, de
som solgte den visste godt at den var syk og at den kom til
å få store problemer. - Er du likevel ansvarlig
for naskingen?
|
|
|
|
|