|
|
Johan Herman Wessel
Smeden og Bageren
Filosofiske spørsmål:
Ariane Schjelderup og Øyvind Olsholt
Sist oppdatert: 8. februar 2004
Der var en liden Bye, i Byen var en Smed,
Som farlig var, naar han blev vred.
Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faae,
Jeg
ingen har, det gaae
Min Læser ligesaa!)
Til Uhæld for dem begge to
De træffes i en Kroe,
De drak (jeg selv i Kroe vil drikke;
For andet kommer jeg der ikke.
Anmærk dog, Læser! dette:
Jeg immer
gaaer paa de honette.)
Som sagt, de drak,
Og efter mangen Skieldsord, hidsig Snak,
Slaaer Smeden Fienden paa Planeten.
Saa stærkt var dette Slag,
At han saae ikke Dag,
Og har ei siden seet'en.
Straks i Arrest blev Smeden sat.
En Feldskiær
faaer den Døde fat,
Og om en voldsom Død Attest hensender.
Den Mordere forhøres og bekiender.
Hans Haab var, at han skulle hisset
gaae,
Og der Forladelse af sin Modstander faae.
Men hør nu Løier! netop Dagen,
Før Dom skal gaae i Sagen,
Fremtriner fire Borgere
For Dommeren; den mest veltalende
Ham saa tiltalede:
«Velviseste!
Vi veed, paa Byens Vel De altid see;
Men Byens Vel beroer derpaa,
At vi vor Smed igien maae faae.
Hans Død opvækker jo dog ei den Døde?
Vi aldrig faaer igien saa duelig en Mand.
For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,
Om han ei hjelpe kan.» -
« Betænk dog, kiere Ven! der Liv for Liv maa bødes.»–
«Her boer en arm udlevet Bager,
Som Pokker snart desuden tager.
Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?
Saa blev jo Liv for Liv betalt.»–
«Ja,» sagde Dommeren, «det Indfald var ei galt.
Jeg Sagen at opsette
nødes;
Thi i saa vigtig Fald man maae sig vel betænke,
Gid vores Smed jeg Livet kunde skienke!
Farvel godt Folk! jeg giør alt, hvad jeg kan.»–
«Farvel velvise Mand!»–
Han bladrer i sin Lov omhyggelig;
Men finder intet der for sig,
Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;
Han sin Beslutning tager,
Og saa afsiger denne Dom:
(Hvem, som vil høre den, han kom!)
«Vel er Grovsmeden Jens
For al Undskyldning læns,
Og her for Retten selv bekiente,
Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;
Men da i vores Bye en Smed vi ikkun
have,
Jeg maatte være reent af
Lave,
Ifald jeg vilde see ham død.
Men her er to, som bager Brød.»
«Thi kiender jeg for Ret:
Den ældste Bager skal undgielde det,
Og for det Skedte Mord med Liv for Liv bør Bøde,
Til velfortiente Straf for sig
Og ligesindede til Afskye og til Skræk.»
Den Bager græd
Guds jammerlig,
Da man ham førte væk.
Moral
Beredt til Døden altid vær!
Den kommer, naar du mindst den tænker nær.
Ideer til filosofiske samtaler
- Smeden og fienden hans begynner å krangle på
vertshuset. Det ender med at smeden slår den andre ihjel.
Har du noengang vært så sint på noen at du
kunne hatt lyst til å drepe ham/henne? Hva er det som
gjør deg så sint? Er det bare andre mennesker som
kan gjøre deg så sint eller er det mulig å
bli like sint på f.eks. et dyr eller en ting? Tror du
noen har vært så sint på deg at de har villet
drepe deg? Hva kan du ha gjort eller sagt som har forårsaket
et slikt sinne hos den andre?
- Dommeren hevder prinsippet om at «liv for liv maae bødes»:
dersom man tar et liv, må man selv bøte med livet.
Idag har vi gått bort fra dette, idag straffes mordere
istedet med frihetsberøvelse. Hva synes du om å
bøte liv med liv? Det er unektelig en viss logikk i det:
tar man liv, må man også gi liv (sitt eget). Dommeren
fremhever også at dødsstraff skremmer andre fra
å drepe - for ingen vil jo miste sitt eget liv. Men hva
er egentlig verst: å bli dømt til døden
eller å måtte sitte hele livet i fengsel? Spiller
det noen rolle hvordan man henrettes, hvordan forholdene i fengselet
er og hvor lang straff man får?
Kan prinsippet om å bøte liv for liv også
gjelde for andre levende vesener? Hvis f.eks. en løve
dreper en annen løve, bør da den første
løven straffes med døden? Hva taler for og hva
taler imot et slikt prinsipp her? Og hva hvis et menneske dreper
et dyr, hvordan skulle liv bøtes med liv i dette tilfellet?
- Uttrykket «å rette baker for smed» stammer
fra dette diktet av johann Herman Wessel hvor det altså
dreide seg om å dømme en uskyldig til døden
for en forbytelse en annen hadde begått. Men uttrykket
kan også brukes i mange andre sammenhenger som ikke har
det minste med hverken bakere eller smeder å gjøre.
Vi må derfor skille mellom selve uttrykket og dets anvendelse,
Vi må vite forskjell på hva uttrykket betyr og hvordan
det brukes.
Se på de følgende uttrykkene. Forklar først
hva de betyr og gi så et eksempel på hvordan de
kan brukes. Diskutér gjerne dette i klassen.
Eks:
Uttrykk: «høy på pæra»
Betydning: Arrogant, selvhøytidelig, bedrevitende
Eksempel: En som sier: «Det er sannelig ikke mange som
er like flinke som meg!»
Uttrykk: «Å kjøpe katta i sekken»
Betydning:
Eksempel: Uttrykk: «lik i lasten»
Betydning:
Eksempel:
Uttrykk: «Selge skinnet før bjørnen er skutt»
Betydning:
Eksempel:
- Til slutt - nå som vi innser forskjellen på et
uttrykks betydning og dets anvendelse - bør vi spørre
oss om selve prinsippet å rette baker for smed. Er dette
et brukbart prinsipp (dvs. løsrevet fra sammenhengen
i diktet)? Se på disse to tilfellene: a. I et fint middagsselskap
slipper en av gjestene en meget illeluktende promp. Vertinnen
gir familiens hund en saftig reprimande hvorpå hun sender
den på dør.
b. Tenk deg at kjæresten din går bak ryggen din
og forteller løgner om deg til andre. Du blir inderlig
såret og vil gjerne straffe ham/henne, men samtidig får
du deg ikke til det for du er så glad i ham/henne. Det
ender med at du oppfører deg kvalmt og ekkelt mot foreldrene
dine.
Retter man her baker for smed? Isåfall, er dette i orden?
Hvis det er greit, hvorfor er da ikke greit for dommeren å
dømme bakeren til døden? Eller er det kanskje
greit likevel?
|
|
|
|
|